|
|||||
Lokalkendte revisorer kommer til byen |
|||||
Det er ganske vist et nyt kontor, der åbner – men det er lokalkendte og garvede revisorer, der sidder bag skrivebordene. - Vi har længe haft et stort ønske om at komme til Tørring, siger registreret revisor Ole Madsen fra Revisionsfirmaet Lidegaard A/S i Brædstrup. – Jeg har boet mange år i området, og min kollega, registreret revisor Edel Bertelsen, bor i Uldum, hvor hun er aktiv i flere bestyrelser og foreninger. Vi blev partnere i Revisionsfirmaet Lidegaard A/S for fire år siden, hvor vi sammen med Jens Erik Lidegaard danner en aktiv partnerskab. Vi har ikke tænkt os at leve op til det let støvede image, som mange revisorer har. Det at kunne sit revisorhåndværk er blot det basale hos os. Vi bruger gerne tiden på at rådgive vores kunder. Verden er blevet meget uoverskuelig, og det kan være svært som virksomhedsejer at holde styr på pensioner, generationsskifte, leasing eller køb af firmabiler, nye skatteregler osv. Derfor er ”kompetente øjne” udefra - ofte lige den hjælp, der holder stress og søvnløse nætter fra døren. Alle er velkommen til at ringe på 7575 2611 og få en snak om, hvad Revisionsfirmaet Lidegaard A/S kan tilbyde. |
Ole Madsen og Edel Bertelsen |
||||