Vi har fået ny hjemmeside - og du bliver nu automatisk ledt hen til den.

Skiftes der ikke automatisk over til den nye hjemmeside i løbet af 10 sek. kan du klikke her: www.lidegaardrevision.dk

     
         
       
 

Man glemmer så hurtigt!

  Februar 2008  
 

Når man går en tur rundt om - eller ser indenfor i - stationsbygningen, så er det allerede meget svært at forestille sig, hvordan her så ud i september 2005. 

Men vi har gemt billederne, som man nu kun kan ryste på hovedet af.

 

 
         
 

En total forvandling er, hvad stationsbygningen i Brædstrup har gennemgået.

Vi er nu flyttet ind og arbejder fortsat på at få sat reolerne de rigtige steder, få de sidste lamper på plads og i det hele taget  få hverdagen til at fungere optimalt i den flotte bygning.

 

 
         
 
         
 

Ællingen er blevet til en svane!

  Januar 2008  
 

Vi har pakket vores ting på Bredgade og er ved at flytte ind i den gamle stationsbygning.

Snart er vi klar til at åbne dørerne til vores nye domisil.

   
         
 
         

Ællingen er vokset!

  November 2007  
 

Stationsbygningen begynder at ligne sig selv fra de gode, gamle dage. Flere hundrede mursten er skiftet ud, og der er foretaget en ny fugning af bygningen.

   
         
 

Her skal kantinen og det nye, store møderum snart træde i karakter. Det bliver fleksible rum, der vil danne rammen om en hyggelig kantine til daglig. Kantinen kan så udvides, når der kommer mange mennesker til f.eks. de populære inspirationsmøder.

   
         
 

På førstesalen har maleren været i gang et stykke tid. De kedelige grå mure forsvinder – og store dejlige arbejdsrum kommer frem.

   
         
 
         

Den grimme ælling er stadig ikke for køn!

  August 2007  
  Endelig kom dagen for vores rejsegilde. Håndværkerne satte kransen op i tagspærene, som det hører sig til.    
         
  Klokken 15.45 var håndværkere, personale og andre, der er tilknyttet projektet, parat til at knappe øl og vand op og spise de obligatoriske pølser. Ja, dvs. de fleste foretrak nu at få hotdogs, så dem blev der spist ikke mindre end 110 af.    
         
  Der blev grinet og lavet jokes med ællingens udseende, for det er stadig meget svært at se, hvordan den skal komme til at ende som en af byens skønne svaner.    
         
  Men vi, der kender ællingen ganske godt, kan se, at der under overfladen lurer store forandringer.    
         
 
         
  Den grimme ælling   Juni 2007  
  Vores nye residens er ved at tage form. Kælderen er etableret, og tilbygningen kan snart rejse sig, så stationsbygningen igen kommer til at se harmonisk ud.
   
         
  Lige nu bliver murværket rettet op. De udslidte mursten bliver erstattet med nye, og der bliver lagt en ny, ensartet fuge på hele bygningen.    
         
  Når man går ind i bygningen, er det svært at forestille sig, at der om et halvt års tid gerne skulle sidde mange mennesker og arbejde i nye, flotte kontoromgivelser. Lige nu ligner gulvet i nederste plan en sandkasse, og nyt og gammelt mødes på forunderlig vis.    
         
  På førstesalen kan man lidt bedre se konturerne til et fremtidigt kontormiljø, men også her er der lang vej endnu.